torsdag den 17. juli 2008

Pink mobil

PINK!!!!!!!Ja, jeg har lige fået ny mobiltelefon, fordi jeg bare så gerne ville have bluetooth, og nu er jeg helt i tvivl om, hvad det egentlig er, jeg skal bruge den funktion til, men det er vist noget med håndfri telefoni i konebilen ;)

Mobilen er rigtig flot PINK- min mand ville have en SORT, hvilket jeg slet ikke fatter, for den lyserøde er da lækker :)

Huh posten havde nu ellers næsten snydt mig, for Calypso og jeg var ude at gå, da vi observerede, at den store gule postbil drejede op ad vores vej, så det var benene på nakken, tungen ud af halsen og pustende som et damplokomotiv efter den gule kassevogn. Vejen op til vores hus er så stejl at den ville få stemplet "Udenfor kategori" i Tour de France - så det var skisme nærmest med livet som indsats både for mig og hunden at fange posten......Pyyyyh sveder helt ved tanken!!!!!

Nå men jeg fik min nye telefon - og så huskede jeg jo pludselig hvilket bøvl det er med en ny mobil.

Min ringetone blev en sang "I'm reaching out for you...", klappen åbner med et lille klokkespil, grafikken var svær, og jeg syntes ikke der var en perfekt grafik - min mand havde ingen problemer, han valgte en fodbold + grønsvær, men jeg har jo det problem at grafikken af en muslingskal ikke passer til pink.....Jeg har valgt en neutral grå udefinerbar grafik, som matcher perfekt med pink ;)

Jeg er rigtig glad for min nye mobil - jeg reagerer bare ikke når den ringer, eller når jeg får en SMS - jeg undrer mig derimod jævnligt over hvor den musik kommer fra - men jeg satser på at lære lydene at kende ;) Så hav tålmodighed når du ringer til mig ;)

Ingen kommentarer: